Spring til indhold

Fra Modern Workplace til
Business Workplace

Microsoft 365 skaber fundamentet. Business Workplace forbinder platformen med virksomhedens konkrete processer, information og forretningsfunktioner.

Business Workplace illustration – midlertidigt billede

Når værktøjerne er på plads, men ikke arbejdsformen

Mange virksomheder har allerede Microsoft 365, Teams og SharePoint. Alligevel håndteres kunder, projekter, sager og dokumentation forskelligt fra medarbejder til medarbejder.

Information ligger spredt, processer lever i mails og regneark, og governance bliver vanskelig at håndhæve.

Problemet er sjældent mangel på teknologi. Problemet er, at teknologien endnu ikke er struktureret omkring den måde, virksomheden faktisk arbejder på.

Modern Workplace

Skaber et stærkt teknisk fundament for samarbejde, sikker adgang og produktivitet.

  • Microsoft 365, Teams og SharePoint
  • Identitet, adgang og samarbejde
  • Kommunikation og produktivitetsværktøjer

Business Workplace

Bygger videre på fundamentet og strukturerer platformen omkring virksomhedens konkrete arbejde.

  • Kunder, projekter og sager
  • Kvalitet, dokumentation og beslutninger
  • Processer, data, integrationer og AI

Business Workplace kan understøtte hele den daglige forretning

Business Workplace etablerer en fælles og genkendelig struktur omkring de funktioner og processer, der betyder noget for virksomheden.

Kunder og projekter

Saml dokumenter, møder, aftaler, beslutninger, status og historik i en ensartet struktur.

Sager og kvalitet

Skab fælles processer for sagsbehandling, dokumentation, godkendelser og opfølgning.

Aftaler og dokumenter

Gør ejerskab, deadlines og relevant dokumentation lettere at finde og arbejde videre med.

Interne funktioner

Understøt salg, administration, HR, ledelse og andre funktioner med strukturer, der matcher arbejdet.

DECURIA Collab 365

Standardisering uden at låse virksomheden

Collab 365 er DECURIAs standardiserede og konfigurerbare Microsoft 365-løsning til struktur, governance og procesunderstøttelse.

Vi starter derfor ikke nødvendigvis med et tomt SharePoint-miljø og et stort udviklingsprojekt. Vi tager udgangspunkt i gennemprøvede måder at etablere kunder, projekter, sager, aftaler, kvalitet og andre arbejdsrum – og tilpasser dem til virksomhedens behov.

  • Hurtigere etablering med genbrugelige leverancegreb
  • Konfigureres til virksomhedens processer og organisation
  • Kan videreudvikles med integrationer, specialfunktioner og AI
Decuria COLAB365 – midlertidig illustration
Procesillustration – midlertidig grafik

Struktur skaber også et bedre fundament for AI

AI bliver mere anvendelig, når den kan arbejde med den rigtige forretningskontekst.

Et struktureret Business Workplace kan give en AI-understøttet proces adgang til relevante oplysninger om kunden, projektet, sagen, tidligere møder, beslutninger, aftaler, dokumenter og historik.

Information → struktur → kontekst → validering → handling

Collab 365 kan derfor både fungere som destination for struktureret AI-output og senere som en del af den kontekst, nye AI-processer arbejder med. AI er dog ikke et krav. Vi vælger teknologien efter processen – ikke omvendt.

Eksempler fra virkeligheden

Business Workplace-fortællingen bygger på konkrete løsninger, som DECURIA allerede udvikler og videreudvikler sammen med kunder.

KAB

Struktureret projektarbejde i SharePoint

DECURIA har udviklet en SharePoint-baseret løsning til KABs projektafdeling. Løsningen understøtter projekt- og informationsstruktur og er videreudviklet gennem flere iterationer.

Knud Andreassen A/S

Collab 365 kombineret med AI

Collab 365 kombineres med AI-understøttet opsummering til kontoret. Et muligt næste trin er at lade valideret information indgå direkte i virksomhedens sags- og ordrestyring.

Produktionsvirksomhed

Digitalt kvalitetssystem

Efter organisatorisk og digital behovsafklaring har DECURIA udviklet en Collab 365-baseret løsning til kvalitet, struktur og dokumentation.

Governance og datasikkerhed er en del af strukturen

Business Workplace skal ikke kun gøre arbejdet lettere. Det skal også gøre det tydeligere, hvem der ejer informationen, hvem der har adgang, og hvordan data anvendes.

  • Adgangs- og rettighedsstruktur
  • Ejerskab og ansvar
  • Informationsstruktur
  • Dataplacering og dataflows
  • Dokumentation og sporbarhed
  • Governance omkring integrationer og AI

Bygget til at kunne udvikle sig

Business Workplace er ikke en låst sluttilstand. Det kan begynde med én afdeling eller proces og udvides, når behovet bliver tydeligt.

Integrationer, automatisering, specialfunktioner og AI kobles på, når de løser et reelt behov og passer ind i den samlede governance.

Til IT-PARTNERE OG RESELLERE

Business Workplace som næste lag i jeres Modern Workplace-forretning

DECURIA kan bidrage med specialist- og udviklingskapacitet inden for SharePoint, Collab 365, AI 2.0, integrationer og specialudvikling – uden at partneren behøver opbygge alle kompetencer internt.

Hvordan skal Microsoft 365 understøtte jeres forretning bedre?

I behøver ikke at kende den rigtige produktbetegnelse på forhånd. Fortæl os, hvordan I arbejder i dag, og hvad der skal fungere bedre. Så tager vi en dialog om det mest realistiske næste skridt.