DECURIA A/S
CVR.nr.: 37178403
Vestergade 16, 3. sal
1456 København K
www.decuria.dk
kontakt@decuria.dk
tlf. 32 73 20 10
Følgende handelsbetingelser er gældende for alle leverancer og serviceydelser leveret af DECURIA A/S, medmindre andet er skriftligt aftalt med Køber. Herunder Hardware, software, konsulentydelser, abb. og serviceaftaler.
1. Tilbud og ordrebekræftelse
1.1 Sælgers tilbud er gældende i 10 dage beregnet fra den dag, tilbuddet er dateret. Efter udløbet af denne frist, bortfalder Sælgers tilbud automatisk. Sælgers tilbud kan endvidere bortfalde, hvis en leverance er udsolgt, eller leveringsbetingelserne ændres fra f.eks. en underleverandørs side.
1.2 Sælger forbeholder sig retten til at foretage ændringer i leverancen indtil leveringstidspunktet, men Sælger garanterer i så fald som minimum en tilsvarende ydelse.
1.3 Køber kan alene påberåbe sig vilkårene i disse betingelser, eller i en eventuel individuel aftale mellem parterne. Oplysninger, som Sælger har fremsat mundtligt, på internettet, i brochurer o.l. er således uden relevans for bedømmelsen af leverancen.
1.4 En ordre er først bindende, når den er godkendt af Sælger med en ordrebekræftelse via mail.
2. Kundens medvirken og ansvar
2.1 Leverancens gennemførelse afhænger af Kundens aktive deltagelse. Kunden er derfor forpligtet til rettidigt at:
- Levere nøjagtige og fyldestgørende oplysninger.
- Stille kvalificeret personale til rådighed med kompetence til at træffe beslutninger, som vedrører aftalen.
- Sikre nødvendige faciliteter, herunder arbejdspladser, IT-udstyr og adgang til relevante IT-systemer.
- Sikre, at Leverandøren modtager klare instruktioner om gældende sikkerhedsforskrifter ved adgang til Kundens IT-miljøer.
- Foretage tilstrækkelig backup af data og sikre IT-miljøet, inden Leverandøren gives adgang.
3. Priser og leveringssted
3.1 Priser fremgår af Sælgers til enhver tid gældende prisliste eller af den fremsendte ordrebekræftelse.
3.2 Prismodeller – Leverancen kan afregnes efter én af følgende modeller, som specificeres i aftalen:
3.3 Fast Pris Estimat:
- Timeydelser afregnes efter aftalt fast pris, uanset faktisk timeforbrug. Så længe forudsætningerne ikke ændre sig.
- Afledte opgaver og Changes, faktureres efter reelt forbrug.
Materialer faktureres efter forbrug, medmindre specifikke materialer indgår i den faste pris.
3.4 Tid & Materiel(T&M):
- Timeydelser afregnes efter faktisk forbrug multipliceret med aftalt timepris.
Materialer faktureres efter faktisk forbrug.
3.5 Den nuværende leveringstid er op til 4 uger og starter fra accept af ordrebekræftelse. Leveringstiderne er oplyst med forbehold for evt. underleverandørforsinkelse. Hvis Sælger bliver bekendt med, at der vil opstå en underleverandørforsinkelse eller anser dette for sandsynligt, vil Køber omgående blive underrettet med oplysning om forventet nyt leveringstidspunkt.
3.6 I tilfælde af væsentlig forsinkelse fra Sælgers side, har Køber ret til at hæve købet. Hvis der er aftalt løbende levering, er Køber dog alene berettiget til at hæve for så vidt angår den forsinkede delleverance.
3.7 Sælger kan i intet tilfælde holdes ansvarlig for Købers indirekte tab som følge af en forsinket eller manglende leverance. Sælger kan endvidere kun holdes ansvarlig for direkte tab, hvis der er tale om væsentlig misligholdelse af aftalen fra Sælgers side forudsat at Køber kan godtgøre at have lidt et tab som følge af forsinkelsen. Overstiger leverancens forsinkelse 20 dage, kan Køber annullere købet, men derudover kan Køber ikke gøre krav gældende.
4. Leveringstidspunkt og risikoovertagelse
4.1 Leveringstidspunktet defineres som det tidspunkt, hvor Leverancen stilles til rådighed for Kunden online, ab lager, eller når Leverancen installeres hos Kunden, hvis dette er aftalt. Risikoen overgår altid til Kunden ved Leveringstidspunktet.
4.2 Overgang til drift og support:
Leverancen anses for færdigleveret og overgår til drift og support, når Kunden enten har gennemført accepttest uden væsentlige mangler, eller hvis Kunden ikke inden for 5 arbejdsdage efter leverancen er stillet til rådighed, har påpeget væsentlige mangler. Fra dette tidspunkt overgår Leverancen automatisk til drift og support, arbejde faktureres herefter løbende efter forbrugt tid og materialer (T&M), medmindre andet er særskilt aftalt. Risikoen for leverancen overgår samtidig til Kunden.
5. Forsinkelse og udskydelse
5.1 Hvis Leverandøren bliver forsinket, informeres Kunden straks. Forsinkelser fra Leverandørens side giver kun Kunden ret til at ophæve aftalen, hvis forsinkelsen overstiger 20 dage.
5.2 Parterne kan hver især med 5 arbejdsdages varsel udskyde aftalte tidsfrister med op til 20 arbejdsdage. Udskydelse af tidsfrister efter denne bestemmelse udgør ikke misligholdelse af aftalen.
6. Fragt, forsikringer m.m.
6.1 De anførte priser i ordrebekræftelse er eksklusive omkostninger til fragt, forsendelse, forsikring, installation, moms og eventuelle statsafgifter, medmindre andet er aftalt. Ændringer i valutakurser, afgifter, forsikring, fragt og indkøbsomkostninger medfører, at Sælger kan justere priserne.
7. Betaling
7.1 Sælgers betalingsbetingelser er 21 dage fra fakturadato medmindre andet er skriftlig aftalt.
7.2 Hvis Køber ikke betaler inden sidste rettidige betalingsdag, og skyldes forsinkelsen ikke Sælgers forhold, er Sælger berettiget til at beregne morarenter fra forfaldsdagen i overensstemmelse med nationalbankens til enhver tid gældende rentesats og til at opkræve betaling for alle fakturerede og leverede varer, uanset tidligere aftalte kreditbetingelser.
8.Ejendomsforbehold og sikkerhedsstillelse
8.1 Sælger bevarer ejendomsretten til de solgte varer, uanset om levering har fundet sted, indtil hele købesummen og eventuelle renter/gebyrer er betalt.
8.2 Sælger er til enhver tid i forbindelse med eller efter aftalens indgåelse berettiget til at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for Sælgers samlede omkostninger i forbindelse med aftalen.
9. Annullering og ændring af ordrer
9.1 Efter Sælger har fremsendt en ordrebekræftelse til Køber, har Køber ikke ret til at ændre eller annullere ordren.
9.2 Vælger Køber alligevel at annullere ordren, er Køber forpligtet til at erstatte Sælgers mistede fortjeneste.
9.3 Sælger kan i visse tilfælde være nødsaget til at annullere en handel, f.eks. ved prisfejl eller udsolgte varer.
10. Undersøgelsespligt og reklamation
10.1 Køber skal straks ved udleveringen eller modtagelsen af varerne, og altid inden varerne tages i brug, gennemgå de leverede varer for at sikre, at de er uden mangler.
10.2 Hvis Køber i forbindelse med sin undersøgelse af varerne konstaterer, at der er mangler ved varerne, skal Køber straks give Sælger besked om manglerne. Ved øvrige mangler, herunder skjulte mangler, som først viser sig på et senere tidspunkt, skal Køber reklamere straks efter, at Køber har opdaget manglen og senest 12 måneder efter levering har fundet sted.
10.3 Undlader Køber at underrette Sælger straks efter, at Køber er blevet opmærksom på en mangel, kan Køber ikke senere gøre disse mangler gældende over for Sælger.
10.4 Accepttest – Kunden er ansvarlig for at gennemføre accepttest af leverancen straks efter levering. Leverancen betragtes som accepteret, medmindre Kunden straks efter testen skriftligt reklamerer over væsentlige mangler, fx at hovedfunktionalitet ikke fungerer eller kun fungerer med væsentlige begrænsninger. Mindre fejl, der ikke begrænser hovedfunktionaliteten væsentligt, anses ikke som mangler ved accepttest.
11. Mangler – Salg af varer
11.1 Sælger påtager sig i en periode på 12 måneder efter at levering har fundet sted, uden ugrundet ophold, at foretage om levering eller reparation efter eget valg, når der foreligger væsentlige mangler ved leverancen.
11.2 Sælger har dog ikke afhjælpningspligt i de tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet monteret og/eller anvendt i fuld overensstemmelse med Sælgers forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb, foretaget uden Sælgers skriftlige samtykke eller ekstraordinære klimatiske påvirkninger.
11.3 Sliddele er ikke omfattet af afhjælpningsretten. Ligeledes er omkostninger ved montering og afmontering ikke omfattet af afhjælpningsretten.
11.4 Såfremt Køber ønsker at reklamere over eventuelle mangler, skal skriftlig reklamation fremsættes straks efter, at manglen er konstateret.
11.5 Efter Sælger har modtaget reklamation om en mangel, som anses for omfattet af denne bestemmelse, vil Sælger afhjælpe manglen.
11.6 Kan Køber selv udføre afhjælpningen på virksomhedens adresse, er Sælgers afhjælpningsforpligtelse efter denne bestemmelse opfyldt ved fremsendelse af ny eller repareret del.
11.7 Mangelfulde dele, som er ombyttet i henhold til foranstående, skal stilles til Sælgers disposition, medmindre andet er aftalt mellem parterne.
11.8 Sælger yder afhjælpningsret for dele af leverancen, som er udskiftet eller repareret, på samme vilkår og under samme forudsætninger som for den oprindelige leverance. Sælgers afhjælpningsforpligtelse gælder dog ikke for nogen del af leverancen ud over 36 måneder efter levering til Køber.
12. Ansvarsbegrænsninger
12.1 Sælgers erstatningsansvar for mangler, kan ikke overstige Købers samlede betaling for varen/ydelsen.
12.2 Sælger er ikke ansvarlig for indirekte tab, følgeskader, driftstab, tab af data og omkostninger til disses retablering og tab af fortjeneste, uanset om dette skyldes simpel eller grov uagtsomhed. I det omfang Sælger måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Sælger skadesløs, i det omfang et sådant ansvar rækker ud over de ovenfor fastsatte grænser.
12.3 Leverandøren er ikke ansvarlig for:
- Tab forårsaget af softwarekonflikter, hardwarefejl eller integration med tredjepartssystemer.
- Mangler opstået som følge af Kundens manglende overholdelse af instruktioner, fejlagtig anvendelse, eller ændringer uden Leverandørens godkendelse.
- Mangler i tredjepartsprodukter. Reklamationer vedrørende disse videresendes til tredjepartsproducenten.
13. Produktansvar
13.1 Sælger er ansvarlig efter lov om produktsikkerhed. Sælger har produktansvar over for leverancens skadeforvoldelse på personer og tab af forsørger i henhold til den til enhver tid gældende ufravigelige lovgivning herom. Herudover påtager Sælger sig intet produktansvar.
14. Rettigheder til resultater af ydelser
14.1 Kunden opnår en tidsubegrænset, ikke-eksklusiv brugsret til resultater af Leverandørens arbejde (fx specialsoftware, integrationer, dokumentation), der indgår i leverancen. Ejerskabet og ophavsrettigheder tilfalder Leverandøren.
15. Force majeure
15.1 Partnerne er ikke ansvarlige for forhold, der foreligger uden for parternes kontrol og som ikke kunne have været påregnet ved Aftalens indgåelse, f.eks. strejke, krig eller øvrige forhold som efter dansk ret er force majeure. Levering sker når hindring ophører, såfremt det stadig er muligt.
16. Afgørelse af tvister
16.1 Nærværende betingelser er underlagt dansk lov og værneting.
16.2 Enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal forsøges løst gennem forhandling. Hvis det ikke på denne måde lykkes parterne at finde en mindelig løsning på tvisten, er enhver af parterne berettigede til at indbringe sagen for retten på det sted, hvor Sælger har sit forretningsmæssige hjemsted.
17. Håndtering af data og persondata
17.1 I de tilfælde hvor Sælger opbevarer persondata for Køber, vil der som tillæg til denne aftale blive underskrevet en Databehandleraftale som præcist beskriver Sælgers overholdelse af GDPR. Sælgers datacentre er alle etableret i EU, hvorved data håndteres indenfor EU/EØS og dermed er underlagt de, af EU, vedtagne regler for håndtering og behandling af data, herunder persondata. Kunden har den fulde ejendomsret til egne data. Dette forhold vil sikre at Sælger ikke anvender Kundens data til andre formål end at levere ydelserne i kontrakten.
17.2 Sælgers sikkerhedsforanstaltninger og beredskab er nødvendigt, passende og tilstrækkeligt.
17.3 Kunden forpligter sig til at informere Leverandøren om eventuelle data af personfølsom karakter. Leverandøren forpligter sig til at behandle alle persondata i overensstemmelse med GDPR, hvilket dokumenteres særskilt i Databehandleraftalen.
18. Særlige vilkår ved abonnementsløsninger
For abonnementsydelser såsom licenser, løbende cloud- og softwareløsninger leveret af Sælger gælder herudover følgende:
18.1 Abonnementer tegnes for en periode på tolv måneder med efterfølgende automatisk fornyelse. Abonnementer kører indtil Sælger modtager Købers skriftlige opsigelse af abonnementet. Køber kan opsige abonnementet med 30 dages varsel til udløbet af en måned, men der vil ikke ske tilbagebetaling af eventuelle forud-faktureret beløb for abonnementet for den resterende abonnementsperiode.
18.2 Sælger kan til enhver tid skriftligt opsige et abonnement med 30 dages varsel, og såfremt det sker, vil abonnementsbetaling for den resterende abonnementsperiode blive tilbagebetalt af kunden.
18.3 For abonnements- og/eller vedligeholdelsesaftaler reguleres løbende betalinger én gang årligt pr. 1. januar. Herunder kan betalingerne reguleres på baggrund af brugsbestemte parametre. For tredjepartssoftware henvises til producentens vilkår.
18.4 Softwareopdateringer foretages automatisk i cloudløsninger.
18.5 Køber accepterer at tilgængeligheden til produkterne, kan blive påvirket af internetsvigt eller af andre netværkssvigt. Kunden accepterer, at Sælger ikke er ansvarlig for sådanne problemer og/eller svigt. Det gælder ligeledes for ustabilitet eller øvrige udfordringer i forbindelse med automatiske opdateringer eller vedligehold.
18.6 Abonnementer kan til enhver tid opsiges skriftligt af Køber med 30 dages varsel til udløbet af en abonnementsperiode. Sælger betragter først et abonnement som opsagt ved modtagelse af en skriftlig opsigelse fra Køber med efterfølgende skriftlig bekræftelse på modtagelsen af opsigelsen fra Sælger.
18.7 Licensabonnementer og konsulentydelser faktureres som standard pr. måned den sidste dag i måneden. Licensbetaling påbegyndes den 1. i måneden efter første implementeringsdag og afregnes som abonnement. Konsulentbistand faktureres separat, løbende måned efter forbrug.
19. Prisjusteringer
19.1 Årlig regulering af priser – Timepriser og faste ydelser reguleres automatisk én gang årligt pr. 1. januar. Justeringen baseres på det af Danmarks Statistik offentliggjorte lønindeks for virksomheder og organisationer (ILON15) for branchen IT og Informationstjenester. Dog minimum 3%
19.2 Varsling af prisændringer. Ved prisændringer under 5% sker reguleringen automatisk uden særskilt advisering. Ved prisændringer over 5% varsles Kunden skriftligt senest 30 dage før ikrafttræden.
19.3 Tredjepartsprodukter – Eventuelle abonnementsydelser, licenser og produkter fra tredjepart reguleres efter tredjeparts leverandørers egne prisjusteringsvilkår og abonnementsbetingelser. Decuria forbeholder sig ret til at viderefakturere sådanne prisjusteringer løbende, uden særskilt varsling, når de træder i kraft hos tredjeparten.
20. Særlige vilkår ved klippekort
20.1 Klippekort udstedes for et nærmere aftalte antal timer, med efterfølgende automatisk fornyelse.
20.2 Fornyelsen sker når der er mindre end 5% antal timer tilbage. Aftalen kører indtil Sælger modtager Købers skriftlige opsigelse af aftalen.
20.3 Køber kan opsige aftalen med 30 dages varsel til udløbet af en måned, men der vil ikke ske tilbagebetaling af værdien af eventuelle resterende timer på klippekortet.
20.4 Sælger kan til enhver tid skriftligt opsige et fornyelsen med 30 dages varsel.
20.5 For klippekort reguleres prisen én gang årligt pr. 1. januar, med udgangspunkt i netto prisindeks, dog minimum 3%. Dette gælder ved fornyelser.
20.6 Eventuel restværdi på klippekortet, udløber automatisk efter 14 måneder og tilbagebetales ikke.